Hvordan lever vi med smertefulde livsændringer?
Hvordan finder vi fodfæste, når sygdom, sorg eller andre livskriser forandrer det liv, vi kendte? Og hvordan kan vi fortsat leve et meningsfuldt liv midt i livets forandringer?
Det er spørgsmål, der har fulgt mig gennem hele mit arbejdsliv som psykolog.
Jeg er autoriseret klinisk psykolog og specialist i sundhedspsykologi. Til daglig arbejder jeg ved Det Nationale Sorgcenter, hvor jeg møder børn, unge, voksne og familier, som lever med alvorlig sygdom, sorg og tab. Tidligere har jeg arbejdet med patienter og pårørende ved Aarhus Universitetshospital og Privathospitalet Mølholm.
Gennem mit arbejde har jeg mødt mennesker, hvis liv er blevet forandret af alvorlig sygdom, kroniske smerter, sorg eller andre eksistentielle kriser – situationer, hvor det velkendte ikke længere er et sted, man kan stå. Jeg er optaget af, hvordan mennesker og deres nærmeste kan forstå og leve med de psykologiske, sociale og eksistentielle forandringer, der følger med sygdom, kriser og tab.
I mødet med den enkelte har jeg fokus på at skabe et trygt rum, hvor mennesker kan finde fodfæste, forståelse og mening, selv når livet gør ondt.
Mit faglige ståsted
Mit faglige fundament er sundhedspsykologien, hvor menneskets psykologiske, sociale og eksistentielle liv forstås som en integreret del af det at leve med sygdom, smerter, sorg eller andre belastende livsvilkår.
Jeg arbejder ud fra en evidensbaseret tilgang med særligt afsæt i Acceptance and Commitment Therapy (ACT), eksistentiel terapi og mindfulness-baserede metoder (MBCT). Fælles for disse tilgange er et fokus på psykologisk fleksibilitet – og på, hvordan mennesker kan leve et rigt og meningsfuldt liv, også i mødet med livets udfordringer.
For mig handler terapi om at skabe et trygt rum, hvor mennesker kan forstå deres reaktioner, finde nye perspektiver og genopbygge et liv med retning, håb og livskvalitet.
At sætte ord på det ubegribelige
Sideløbende med mit kliniske arbejde har jeg gennem mange år udviklet en særlig faglig interesse for litteraturens terapeutiske muligheder – særligt skriveterapi, metaforarbejde og narrative interventioner.
Jeg oplever igen og igen, hvordan mennesker finder nye perspektiver, når de får mulighed for at skrive, læse, udforske metaforer eller fortælle deres historie på nye måder. Ikke fordi ordene fjerner smerten, men fordi de kan skabe sammenhæng, gøre det svære mere forståeligt og mindre ensomt.
Jeg har set, hvordan en velvalgt metafor, et digt, en fortælling eller en skriveøvelse kan skabe genkendelse, refleksion og nye måder at forstå sig selv på.
Jeg ser ikke litteraturterapi som et alternativ til psykologien, men som et klinisk redskab, der – når det anvendes med faglig omhu og etisk omtanke – kan understøtte refleksion, meningsskabelse og nye fortællinger om det liv, man nu står i.
Mennesket i centrum
På tværs af mine ansættelser har den samme nysgerrighed været den røde tråd: Hvordan støtter vi mennesker bedst muligt, når livet forandres grundlæggende?
Uanset om jeg møder mennesker i terapi, underviser eller holder foredrag, er mit mål det samme: at omsætte psykologisk viden til noget, der opleves nærværende, anvendeligt og meningsfuldt.
Jeg holder jævnligt oplæg og undervisning for fagprofessionelle og formidler om sundhedspsykologi, sygdom, sorg og litteraturterapi gennem foredrag, workshops og skriftlige publikationer.
Jeg tror på, at høj faglighed og menneskelig varme ikke er modsætninger. Tværtimod. De er begge nødvendige, når mennesker skal finde vej gennem sygdom, sorg og livskriser.

